Husorden i E/F Bispeengen

Generelt
Enhver ejer/lejer i ejendommen skal altid udvise god og hensynsfuld
naboskik og i enhver henseende undlade at volde unødig gene for
ejerforeningens øvrige beboere. Ethvert pålæg af ordensmæssig 
karakter fra bestyrelsen eller dennes stedfortræder skal ufravigeligt 
efterkommes.
Husordenen, som er i henhold til vedtægten, er givet af bestyrelsen.
 
Affald
Affald må ikke hensættes på trapper, lofter, i kældre eller i gården –
samt alle andre fællesarealer.
Pap, papir, metal og hård plast må ikke smides i de alm. 
affaldscontainere, men skal fordeles i de dertil indrettede 
genbrugscontainere.
Affald i form af glas og flasker kan smides i genbrugscontainerne ved 
Irma.
Affaldsbeholderne må ikke overfyldes (skal kunne lukkes). Intet affald 
må henlægges på eller ved siden af affaldscontainerne. Storskrald skal
anbringes i det særlige storskraldsrum ved hovedporten og må ikke
efterlades i selve gården.
Det er ikke tilladt at henstille større byggeaffald som storskrald og
længden på storskrald må ikke overstige 1.5 meter.
 
Gårdanlæg
Ved færdsel i og benyttelse af gården skal der naturligvis tages hensyn til  
alle andre beboere.
Gårdarealet skal altid efterlades i ryddelig stand.
Benyttelse af grillplads især efter klokken 22.00, må ikke indebære 
eller medføre støjende adfærd til gene for omkringboende.
Cykler og barnevogne m.v. må ikke hensættes i gården eller i 
opgangene, men skal så vidt muligt hensættes i cykel- og 
barnevognsskur.Motorkøretøjer må ikke henstilles i gården.
Husdyr er tilladt, men medtages disse i gården, skal de føres i snor og 
må på ingen måde være til gene for øvrige beboere eller ejendommen. 
Det er ikke tilladt at lade husdyr besørge i gården.
Det er ikke tilladt at fodre vilde fugle og katte m.m. i gården.
Alle udvendige porte og døre skal til enhver tid holdes lukket. Hvis en
beboer konstaterer at en lås ikke virker korrekt påhviler det beboeren 
at kontakte viceværten med henblik på at få låsen repareret.
 
Grillpladsen
Grillpladsen er for beboerne og ikke til store familiefester o. lign, 
derfor er det ikke tilladt at reservere hele grillpladsen samt borde og 
stole. Ved større komsammen vis hensyn og tag selv grill og borde og 
stole med ned i gården.
 
Grill på altanerne
Der må kun grilles med gas og el-grill. Det er ikke tilladt at grille med kulgrill (inkl. engangsgrill).
Der må senest grilles indtil kl. 21.00, og grillen skal placeres længst væk fra nærmeste altan.
 
Musik/støj
Husk at vise hensyn til naboer og husk at du/I bor i en meget lydt 
ejendom.
Høj musik og støjende adfærd (fester, boremaskiner m.m.) skal være 
ophørt inden kl. 21.00 på hverdage og kl. 24.00 i weekender. Enhver 
form for støjende adfærd skal ufortøvet standses/dæmpes, hvis 
bestyrelsen eller dennes repræsentant på grundlag af klage eller af 
egen drift påbyder det.
Uanset tidspunktet på døgnet eller året skal døre og vinduer altid 
lukkes ved høj musik og støj.
Skal du holde fest, så vis hensyn og informér dine naboer om det 
mindst en uge i forvejen.
 
Lofter, kældre og trapper
Cykler, barnevogne m.m. samt fod- og legetøj, varer af enhver art og 
affald må ikke hensættes på kælder- og loftsgange, tørrelofter og 
trapper.
Forurener en beboer trappe, lofts- eller kældergang, f.eks. i 
forbindelse med håndværksarbejder, flytning eller andet, påligger det 
beboeren selv at sørge for fornøden rengøring.Børn må ikke lege i kældre og på lofter.
Tørrelofter skal efter brug efterlades i ryddelig stand.
Kælder- og loftsrum skal altid holdes forsvarligt aflåst, og tømmes ved
brugerens fraflytning. De må under ingen omstændigheder overleveres 
til andre eller nye beboere uden bestyrelsens tilladelse
 
Rygning
Det er ikke tilladt at ryge i opgangene eller på kælder- og loftsarealer, 
dette inkluderer div. opbevaringsrum. 
Ved rygning i gården skal de dertil ophængte askebægre benyttes til 
rygeaffald.