Byggeri / istandsættelse

 

Vinduer 

Hvis du ønsker at male dine vinduer udvendigt så SKAL de males med Gori 88 med farvenkoden: Ral 6009. 

   

Generelle istandsættelser

Jvf. foreningens vedtægter §10 skal alle bygningsforandringer godkendes af bestyrelsen, inden de foretages. Bygningsforandringer kræver ligeledes kommunens godkendelse.

Små ting som tapetsering, maling og den slags skal ikke godkendes, men hvis der bliver ændret på selve bygningen f.eks. hvis man ønsker at flytte en væg, åbne en væg for at ændre el-installationer, ændre på installationer i badeværelset eller brække gulvet op kræver det som minimum bestyrelsens (og i de fleste tilfælde også kommunens) godkendelse. De nævnte ting er kun eksempler, så hvis du er i tvivl om dine ændringer kræver godkendelse, så skriv til bestyrelsen.

Det er vigtigt at det overholdes, da der er tale om en gammel bygning som indeholder diverse "finurligheder". Derfor kan ændringer der virker uskadelige få alvorlige konsekvenser.

Bestyrelsen vil som udgangspunkt godkende alle istandsættelser så længe, at de ikke har negativ indflydelse på ejendommen eller vil skabe varige gener for foreningens øvrige beboere. Bestyrelsens godkendelse gør, at der kan søges om tilladelse hos kommunen, men bestyrelsens godkendelse vil være betinget af at ændringerne også godkendes af kommunen.

Det er kommunen der har overblikket, over hvilke vægge der er bærende, hvor diverse rør løber osv. så det er af stor vigtighed at kommunen inddrages før bygningsændringer.

Procedure

- Ejeren af lejligheden udarbejder en nøjagtig beskrivelse af projektet med evt. tilhørende tegninger

- Projektbeskrivelsen sendes til bestyrelsen, der vil tage stilling til om ændringer kan godkendes

- Efter bestyrelsens godkendelse kontaktes kommunen, så de kan give svar på om projektet kan godkendes

- Efter byggetilladelse kan istandsættelserne gå i gang og byggetilladelsen skal sendes til bestyrelsen

- Når projektet er gjort færdigt meldes dette til kommunen, så de kan lave en endelig godkendelse, som ligeledes sendes til bestyrelsen